ROSA • BRYNDIS er et nyt og innovativt designmærke, der designer med udgangspunkt i den moderne kvindes mange behov. Kollektionerne appellerer til de moderne og kvalitetsbevidste kvinder, der aktivt går ind og vælger, hvem hun er, og hvad hun vil udtrykke. Designet er unikt og eksperimenterende med et twist af det udforudsigelige, og kollektionerne er inspireret af arkitektoniske og organiske former. Dette resulterer i et lidt skævt feminint udtryk.
ROSA • BRYNDIS blev etableret af Rosa Winther Denison & Bryndis Thorsteinsdottir i Januar 2010. De to piger studerer på: “Det Kongelige Danske Kunstakadamis Skoler For Arkitektur, Design & Konservering”, hvor Rosa specialiserer sig i “Beklædningsdesign”, mens Bryndis læser: “Arkitektur, rum og form”. Samarbejdet startede kort efter et højskoleophold på den kreative skole VERA, og det er kun gået fremad siden. Designmærket havde deres debut under modeugen i februar 2010, og har derefter både haft shows på Marriott Hotel samt et samarbejde med Yves Saint-Laurent.